Kraftig regn gav farlige situationer på Esbjergmotorvejen
Søndag var der store mængder vand på Esbjergmotorvejen. Politiet rykkede ud og advare mod farlige situationer.
Søndag eftermiddag var der farlige situationer på Esbjergmotorvejen, da store mængder regn i området lagde sig i på vejbanen.
Efter at have været til stede på motorvejen søndag eftermiddag og tidlig aften melder Syd- og Sønderjyllands Politi søndag aften, at der nu er styr på situationen, der er mere normaliseret.
Det var da også massive regnskyl og torden, der søndag ramte det sydlige Danmark i en grad, hvor blandt andet 1. divisionskampen mellem Esbjerg og Vendsyssel blev aflyst.
- På grund af kraftig regn i Esbjerg og Varde Kommune har vi fået anmeldelser om kloakdæksler, der bliver skubbet op i Tjæreborg og Varde, skrev Syd- og Sønderjyllands Politi tidligere på Twitter.
Politiet advarede altså samtidig om, at der lå store mængder vand på kørebanen på Esbjergmotorvejen omkring afkørsel 75 og 76, afkørslerne umiddelbart ved Esbjerg.
- Folk er nødt til at sætte hastigheden ned, ellers kan de køre sig selv eller andre ihjel. Folk bliver overraskede over, at der står store vandpytter og akvaplaning.
- Man kan bo i området og ikke have fået en dråbe vand, men så er der andre steder faldet meget. Så det er meget lokalt, sagde vagtchef Karsten Høy.
Søndag tidlig aften havde vandmængderne ikke ført til bilulykker på strækningen.
- Folk kører simpelthen ikke efter forholdene og bliver overraskede over, hvor meget vand der egentlig ligger, sagde vagtchefen dog om situationen.
DMI advarede allerede søndag morgen om, at der ville komme store mængder vand i det Syd- og Sønderjyske.
- Et lavtryk over Helgolandsbugten bevæger sig mod nordvest og sender fugtig og ustabil luft op over Danmark sydfra.
- Et andet lavtryk over Bretagne bevæger sig mod nordnordøst. Mandag eftermiddag ventes den tilhørende koldfront at bevæge sig ind over Jylland, ledsaget af regn og tordenbyger, der kan blive kraftige, skrev vagtchef Erik Hansen her.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie