Kvinde brænder inde i lejlighed

En brand tidligt fredag morgen i en lejlighed i Baldersgade 53 i København har kostet en kvinde livet. Det oplyser den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi.

- Vi har en indebrændt. Det er formentlig beboeren i den lejlighed, hvor branden opstod, siger efterforskningsleder Lars Feldt.

- Det er en brand, der er rimelig voldsom, men som dog er under kontrol, siger han.

Politiet har evakueret opgangen, og brandvæsnet er i gang med at slukke branden. Det er endnu uvist, hvad årsagen til branden er.

/ritzau/

En kvinde har fredag morgen mistet livet efter en brand i en lejlighed i København.

Offentliggjort Sidst opdateret