En kvinde er død af sine kvæstelser efter et styrt fra svævebanen på Roskilde Festival, siger politiet.
Ulykken er sket cirka klokken 14.30.
Kvinden faldt ned fra det 31 meter høje tårn ved svævebanen.
- Vi ved ikke, hvem hun er, siger politiets talsmand, Carsten Andersen.
- Vi er i fuld gang med at forsøge at finde nogen, der kender hende, siger han.
Politiet opfordrer kvinder i alderen fra 20 til 30 om at sende en sms til deres pårørende om, at de har det godt.
Dermed undgår man telefonstorm fra bekymrede familier.
Også en anden kvinde kom til skade ved ulykken, som politiet endnu ikke kender årsagen til.
Den omkomne skønnes til at være i 20'erne.
Festivalens talskvinde, Christina Bilde, har kaldt ulykken tragisk - men overlader det til politiet at udtale sig nærmere.
Ritzau har talt med en kvinde, der var vidne til den tragiske hændelse.
Hun fortæller, at hun så en mørk skikkelse falde ned fra svævebanen og bryde gennem en markise.
Derefter hørte hun et brag.
Folk kom løbende til, og også en anden person, som den faldende kvinde tilsyneladende havde ramt, blev båret væk.
Hurtigt kom to ambulancer og to af politiets patruljevogne frem til området ved svævebanen.
Tårnet ved banen er 31 meter højt, og attraktionen har været en af de mest omtalte på årets festival.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie