Kvinde fastklemt under bil
Foto: Anders Knudsen/Arkivfoto
Anders Knudsen/Arkivfoto
OPDATERET: En kvinde blev torsdag sidst på eftermiddagen fundet kvæstet under en væltet bil.
Torsdag eftermiddag klokken 16.42 fik politiet et alarmopkald angående et færdselsuheld og om en kvinde, som lå fastklemt under en bil, som lå på højre side inde i skoven ved krydset Smedevej – Skovvej lige syd for Nørre Alslev.
Bilen var kommet kørende ad Skovvej, da føreren af bilen af ukendte årsager mistede herredømmet kort før Smedegade.
Alarmopkaldet kom fra en forbipasserende, som opdagede den forulykkede bil.
Foruden føreren af bilen, en 29-årig kvinde fra Nørre Alslev, sad en 20-årig kvinde fra Guldborg på passagersædet, og på bagsædet sad et barn på fem år.
- Ingen havde tilsyneladende set den mørkerøde VW Golf køre galt, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland Falsters politi Stefan Jensen.
- For at få kvinden fri af bilen måtte der tilkaldes bjærgningsudstyr, som kunne løfte bilen væk fra kvinden, fortæller vagtchefen.
Kvinden, som havde været fastklemt, var den 20-årige kvinde. Hun klagede over smerter i nakken og havde muligvis brækket den ene arm. Hun blev derfor fløjet til Rigshospitalet. Torsdag aften havde vagtchefen ikke yderligere oplysninger om hendes tilstand, samt hvordan kvinden var kommet ned under bilen.
Føreren af bilen, den 29-årige kvinde, blev kørt med ambulance til kontrol på Nykøbing Sygehus. Barnet kom ikke umiddelbart til skade, men blev kørt til tjek på sygehuset af sin mormor.
Vagtchefen havde torsdag aften ikke nogen forklaring på, hvordan bilen med kvinderne og barnet kørte galt. Politiet kan ikke udelukke spiritus, men undersøger det nu nærmere.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie