Kvindelig motorcyklist mister livet i frontalt sammenstød
En 47-årig kvinde er død i en trafikulykke i Nordjylland. Hun kørte på motorcykel og ramte en modkørende bil.
En 47-årig kvindelig motorcyklist påkørte søndag formiddag en modkørende bil og mistede livet som følge af sine kvæstelser.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Ulykken blev anmeldt klokken 10.19.
Kvinden ramte bilen frontalt på Trudslevvej mellem Ingstrup og Løkken i Nordjylland.
- Ulykken skete, da kvinden var i færd med at foretage en overhaling. Hun kørte over i modsatte vejbane, hvor hun rammer den modkørende bilist, siger vagtchef Bent Højgaard til mediet Nordjyske.
Bilisten var en 62-årig mand, der ikke er kommet noget til, men er meget chokeret over ulykken.
Politi og beredskab har siden ulykken arbejdet på uheldsstedet.
13.15 oplyser politiet, at det ene spor nu er åbnet, mens hele kørebanen "om kort tid" genåbnes.
- Politi og beredskab er nu ved at være færdige med oprydning og undersøgelser på Trudslevvej mellem Ingstrup og Løkken efter færdselsuheldet, skriver politiet på Twitter.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie