Kort før klokken 20 søndag aften blev den forsvundne lærer fra Lundby Efterskole, Michael Jørgensen, fundet druknet i Præstø Fjord.
Politiet oplyser til DR Sjælland, at det var en kvindelig kajakroer, der fandt liget ved Feddet Havn.
Hun alarmerede straks Falck og Politiet, som slog fast, at det med stor sandsynlighed er den savnede lærer.
Michael Jørgensen er ikke set siden den tragiske kæntringsulykke på Præstø Fjord den 11. februar. Her blev 13 elever og en kvindelig lærer reddet fra druknedøden.
Men trods intensiv eftersøgning de følgende dage lykkedes det ikke at finde Michael Jørgensen.
De 13 elever og to lærere var sejlet ud fra Præstø Havn i en såkaldt dragebåd, som er en stor kano.
Det var formentlig et kraftigt vindstød, der fik båden til at kæntre i forbindelse med en vending. Ulykkens skete omkring 1,7 kilometer fra Præstø Havn og cirka 500 meter fra kysten.
Det lykkedes syv elever og en 33-årige kvindelig lærer at kæmpe sig i land ved egen kraft.
Vandet var kun to-tre grader varmt, og flere elever var så nedkølede, at de måtte lægges i kunstig koma.
Skolen er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at have overholdt alle sikkerhedsregler. Det har ledelsen på Lundby Efterskole dog afvist.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie