Landsret idømmer kvinde 12 års fængsel for drab på kæreste
En tidlig morgen i maj sidste år stak en nu 29-årig kvinde sin kæreste i ryggen. Tirsdag er hun dømt for drab.
Tidligt om morgenen 31. maj sidste år stak en nu 29-årig kvinde sin kæreste i ryggen med en køkkenkniv.
Knivstikkeriet fandt sted i parrets fælles lejlighed i Jelling. Her blev 53-årige Johnny Andreassen stukket i ryggen i deres soveværelse. Han døde af forblødning.
Tirsdag blev Tullerunnaq Tukummeq Egede af et nævningeting i Vestre Landsret idømt 12 års fængsel for drab.
Hun har under sagen afvist, at hun havde til hensigt at slå samleveren ihjel. Da sagen blev behandlet i byretten, fortalte hun, at han havde skubbet til hende, og at hun derfor var meget vred på ham.
I sager om drab er fængsel i 12 år den normale straf. Men da sagen blev behandlet ved Retten i Kolding landede nævningetinget på en straf på 11 års fængsel.
Vestre Landsret mener dog ikke, at der er formildende omstændigheder i sagen, der kan begrunde at nedsætte den normale straf til 11 års fængsel, skriver retten på sin hjemmeside.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie