Landsret skærper dom mod to mænd for voldtægt af 17-årig
(ARKIV) To mænd er af Østre Landsret blevet idømt hver to års fængsel for en voldtægt begået mod en 17-årig pige i september. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To mænd er af Østre Landsret idømt to års fængsel for voldtægt af en 17-årig pige i Rønne.
Østre Landsret har skærpet en dom mod to mænd på henholdsvis 40 og 59 år for at begå voldtægt mod en 17-årig pige i Rønne på Bornholm.
Byretten dømte mændene til halvandet års fængsel i december, men tirsdag skærpede landsretten straffen til to års fængsel.
Retten lagde vægt på forbrydelsens grovhed, og at den kriminelle handling gik ud over en mindreårig.
Det skriver TV2 Bornholm.
De to mænd har siddet fængslet siden domsafsigelsen i december, og inden da var de varetægtsfængslet.
Ifølge sigtelsen, der blev læst op for offentligheden i november, skete voldtægten mellem klokken 18 og 23 den 28. september 2018.
De to mænd skulle forinden have aftalt at voldtage pigen, og voldtægten blev begået af den 59-årige med tilskyndelse fra den 40-årige.
De to mænd nægtede sig skyldige.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie