Lig blev fundet nedgravet: To mænd er tiltalt for drab
To mænd er tiltalt for at have dræbt en 43-årig, der blev fundet nedgravet i maj sidste år. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To mænd, der er tiltalt for drabet på en 43-årig mand i maj sidste år, nægter sig skyldige.
I slutningen af maj sidste år blev liget af en 43-årig mand fundet nedgravet i haveforeningen Springbjerg i Vonsild nær Kolding.
Nu er to mænd på 33 og 41 år blevet tiltalt i sagen, anklaget for i forening at have slået ham ihjel.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De er også tiltalt for usømmelig omgang med lig.
Kort efter fundet af den dræbte sidste år blev de to mænd og en kvinde fremstillet i grundlovsforhør. De var alle sigtet for drab.
Siden blev kvinden løsladt, og sigtelserne mod hende frafaldt.
Sydøstjyllands Politi iværksatte straks efter fundet af den 43-årige mands lig en omfattende efterforskning, der blandt andet involverede tekniske undersøgelser på adressen i Vonsild, hvor den dræbte blev fundet.
Hvad der mere specifikt skal være gået forud for drabet, fremgår ikke af politiets pressemeddelelse mandag.
De tiltalte nægter sig begge skyldige i sagen.
Sagen indledes ved Retten i Kolding den 11. september og skal behandles over ni retsdage.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie