Mand blev ramt af gods fra særtransport
En mand kom i klemme, da et stort stykke gods blev skubbet af en særtransport natten til torsdag.
En mand er svært tilskadekommen, efter at han natten til torsdag blev ramt af noget gods fra en lastbil med særtransport ved motorvejen mellem Vejle og Fredericia.
Det oplyser Rune Nielsen, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, torsdag morgen.
- Særtransporten holder på tilkørselsrampen. Der holder de og venter på, at en anden kører udenom. Og de rammer godset, som ryger af, siger vagtchefen.
Den tilskadekomne mand har stået ved siden af særtransporten. Her blev han ifølge vagtchefen klemt fast imellem godset og autoværnet.
Ifølge Rune Nielsen er der tale om gods, som er cirka otte meter i diameter.
Natten til torsdag oplyste vagtchef Steffen Wolf, at manden var uden for livsfare, og at han var kørt på sygehuset.
Ulykken er sket på Østjyske Motorvej i nordgående retning mellem afkørslerne Vejle Syd og Skærup.
Ulykken skete, mens flere lastbiler med særtransport og følgebiler kom kørende på motorvejen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 03.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie