Mand dræbt i trafikulykke på Koldingvej
Foto: Claus Fisker/ Scanpix /Scanpix
Claus Fisker/ Scanpix /Scanpix
En mand har mandag morgen mistet livet i en trafikulykke på Koldingvej mellem Andst og Vejen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykken er sket i forbindelse med en overhaling, og ud over den dræbte er to personer blevet kvæstet i ulykken.
- Manden kommer kørende mod vest af Koldingvej, og under en overhaling rammer han frontalt ind i en bil med en mand og et barn, fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Barnet er tilsyneladende sluppet uskadt fra ulykken, mens manden i bilen, som blev ramt, er indlagt på sygehuset.
- De første meldinger lød, at manden var bevidstløs, men patruljen har meldt ind, at han var ved bevidsthed, da han blev reddet ud, fortæller Ole Aamann.
- Han er nu indlagt på sygehuset, og barnet er også kørt på sygehuset til kontrol, fortæller Ole Aamann.
Ulykken skete klokken 6.48, da to biler stødte frontalt sammen. Efter ulykken blev vejen spærret i begge retninger, mens politi og redning arbejdede på stedet.
Som det altid sker i forbindelse med dødsulykker, har politiet tilkaldt en bilinspektør, som foretager tekniske undersøgelser på ulykkesstedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie