Mand fængslet for at voldtage anden mand på åben gade
En 29-årig er fængslet for at banke og voldtage en anden mand på åben gade ved Sankt Hans Torv i København.
En 29-årig mand er onsdag aften ved Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i 13 dage. Han er sigtet for voldtægt af en anden mand, men nægter sig skyldig.
Det oplyser vagthavende ved Særlig Efterforskning Øst ved Københavns Politi.
De to var stødt på hinanden tidligt søndag morgen ved Sankt Hans Torv i København, oplyser vagthavende.
Her havde de angiveligt en konflikt, der endte voldsomt.
Ifølge sigtelsen tildelte den 29-årige mand den anden mand intet mindre end syv knytnæveslag i ansigtet.
Volden var nok til at slå den anden mand bevidstløs og fremtvinge ufrivillig vandladning. Den forurettede led også tandskader og skader i ansigtet.
Men volden stoppede ikke der.
For efter at den forurettede var blevet slået bevidstløs, fuldbyrdede den 29-årige mand ifølge sigtelsen en anal voldtægt af den bevidstløse mand.
Retsmødet foregik bag lukkede døre.
Det betyder, at offentligheden forhindres i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.
Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvareren kan fortælle, hvordan den mistænkte forholder sig til sigtelsen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie