Mand fløjet væk i helikopter efter slagsmål på Vig Festival
En 51-årig mand er under behandling efter et slagsmål. En mand på 50 år er blevet anholdt.
Der opstod lørdag aften et slagsmål mellem to mænd på Vig Festival. Den ene mand, der er 51 år og fra Holbæk, er blevet fløjet med helikopter til hospitalet.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
- Han er nu under behandling, og hans nærmere tilstand kendes ikke, skriver politiet om den 51-årige mand.
Det var klokken 20.57, at politiet fik en anmeldelse om vold ved en af scenerne på festivalen i Vig.
Politiet har anholdt den formodede gerningsmand - en mand på 50 år, der også er fra Holbæk. Han skal nu afhøres.
Politiet har desuden afhørt vidner, der har overværet hændelsen.
Motivet til slagsmålet kender politiet endnu ikke.
Hændelsen har dog ikke videre konsekvenser for festivalen.
- Vig Festivalen fortsætter naturligvis på trods af denne kedelige hændelse, skriver politiet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie