Mand fra Aarhus idømmes fængsel for millionhæleri
Hæleri af elektronik og mærkevarer for mindst 1,1 million kroner har ført til en fængselsstraf på to år.
41 bærbare computere. 75 sweatre. 60 stykker blandet mærkevaretøj. 22 stationære Apple-computere. Og fire kostbare jakker.
Tyvekoster for tusindvis af kroner blev beslaglagt, da politiet i foråret ransagede en adresse i en koordineret aktion.
Torsdag er en 34-årig mand fra Aarhus blevet idømt to års fængsel for hæleri ved Retten i Aarhus. Det var ham, der opbevarede de stjålne varer.
Samlet løber værdien af tyvekosterne op i 1,1 million kroner.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De bærbare computere er stjålet fra en folkeskole i Horsens Kommune og to folkeskoler i Silkeborg Kommune, mens computerne fra Apple - såkaldte iMac-computere - er stjålet fra en højskole i Skive.
Tøjet kommer blandt andet fra forretninger i Aarhus og Egå.
Foruden computerne og tøjet, som blev fundet under en ransagning, er manden dømt for at have købt og videresolgt koster i form af primært elektronik og enkelte designerlamper.
Disse forhold har politiet fundet frem til blandt andet via aflytning af den nu dømtes telefon.
Sagen kørte som en tilståelsessag. Således erkendte den 34-årige mand 19 forhold af hæleri eller forsøg på hæleri.
Af de to års fængsel, som manden er blevet idømt, er 183 dage en reststraf fra en tidligere dom.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie