Mand i 40'erne sigtes for sexkrænkelser af mindreårige
En mand i 40''erne er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. Han er sigtet for anden kønslig omgang end samleje med børn under 12 år. (Arkivfoto) Foto: Polfoto/Jan Sommer
Polfoto/Jan Sommer
En mand er anholdt torsdag mistænkt for at have haft anden kønslig omgang end samleje med flere børn.
En mand i 40'erne er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.
Han er sigtet for at have krænket børn under 12 år. Det bekræfter Nordsjællands Politi.
- Sigtelsen lyder på anden kønslig omgang end samleje med børn under 12 år, siger pressekonsulent ved politiet Henriette Døssing.
Det er ikke oplyst, hvor mange børn manden mistænkes for at have krænket. Årsagen er, at politiet holder kortene tæt til kroppen af hensyn til de mulige ofre og efterforskningen.
- Vi kan ikke sige noget om, hvor mange børn det drejer sig om. Det er af hensyn til efterforskningen og sagen i øvrigt, siger Henriette Døssing.
Der er heller ingen oplysninger om, hvorvidt der er tale om drenge eller piger, ligesom det ikke er oplyst, hvilken relation han har til børnene.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie