Mand i kritisk tilstand: Mistede herredømmet og ramte træ
Torsdag eftermiddag rykkede politi ud til en ulykke ved Fynsvej i Kolding. En mand er i kritisk tilstand.
En 46-årig mand kom torsdag eftermiddag kørende ad Fynsvej i Kolding, da han af endnu ukendte årsager mistede herredømmet over bilen, kørte af vejen og ramte ind i et træ.
Anmeldelsen tikkede ind hos Sydøstjyllands Politi klokken 16.51, hvor manden, der er fra lokalområdet, blev hastet til sygehuset.
Hans tilstand blev på daværende tidspunkt betegnet som kritisk, og kort før klokken 21 har politiet ikke fået besked om, at det skulle have ændret sig, fortæller vagtchef Lars Grønlund.
- Vi håber, at han stadig hænger i, men når vi indtil videre ikke har hørt noget, går jeg ud fra, at hans tilstand stadig er kritisk, siger han.
Der er ifølge politiet tale om en soloulykke, og mandens pårørende er underrettet.
Ulykken skabte trafikale udfordringer på stedet i nogle timer. Torsdag aften er der ryddet op på ulykkesstedet, og trafikanter kan uden problemer passere.
Politiets opgaver fremadrettet består i at få svar fra de tekniske undersøgelser og høre eventuelle vidner om, hvad der skete på stedet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie