Mand i narkorus overfuser personale på Lindegården
Volden fortsætter på Lindegården, hvor en narkopåvirket mand bliver anholdt efter at have skubbet personalet.
På trods af Arbejdstilsynets formaninger om at forbedre sikkerheden på Center Lindegården i Roskilde efter at en de ansatte blev knivdræbt af en beboer, har endnu en voldsepisode fundet sted.
Onsdag overfusede en mandlig beboer personalet, skubbede til dem og tog flugten.
Politiet fandt ham senere på dagen på en bænk i Roskilde stærkt påvirket af narko.
- Vi har fire patruljer ude at lede efter ham, og finder ham et par timer efter og anholder ham, siger Carsten Andersen, der kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet beholdt ham i detentionen over natten, hvor han havde meget svært ved at holde sig i ro på grund af påvirkningen fra narkotika.
- Han var helt oppe at køre, siger Carsten Andersen.
Manden vil dog snart blive løsladt, da den udøvede vold i form af skub er så mild, at der ikke er grundlag for at rejse sigtelse.
Men hos Midt- og Vestsjællands Politi kan man godt forstå, at medarbejderne tager deres forholdsregler.
- Medarbejderne er helt oppe på lakridserne, det er der ikke noget mærkeligt i. Alt andet ville være højst ejendommeligt, siger Carsten Andersen.
Voldelige episoder er nemlig langt fra sjældne på Lindegården, hvor en 57-årig kvindelig social- og sundhedsassistent blev knivdræbt af en mandlig beboer fredag 25. marts.
Ifølge en rapport fra Arbejdstilsynet blev der i perioden fra den 10. august 2015 til den 16. marts 2016 registreret 122 tilfælde af vold og trusler mod medarbejderne på Lindegården.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie