Mand mistænkt for skyderi i Kolding i juli er anholdt
En 27-årig mand, der mistænkes for at stå bag et knivstikkeri i Kolding i juli, er tirsdag blevet anholdt. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter at have været efterlyst i omkring to og en halv måned er 27-årig mistænkt i skyderi blevet anholdt.
Sydøstjyllands Politi har tirsdag anholdt en mand, der mistænkes for at have været involveret i en skudepisode i Kolding 31. juli i år.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Manden har været efterlyst af politiet med navn.
Det ventes, at den 27-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag.
I samme sag blev en 17-årig svensk dreng varetægtsfængslet, ligesom en 37-årig kvinde også blev anholdt i forbindelse med episoden.
Det har tirsdag aften ikke være muligt at få svar fra Sydøstjyllands Politi på, om de i øjeblikket er fængslet i sagen.
Skyderiet skete i Vejrupsgade i det centrale Kolding om formiddagen. En mand blev skudt i benet og efterfølgende meldt uden for livsfare.
Samme aften blev den 17-årige svensker og den 37-årige danske kvinde anholdt.
Samtidig blev det meldt ud, at en tredje mand også var mistænkt i sagen. Det er den mand, der tirsdag er blevet anholdt.
Den 14. august blev han efterlyst med navn.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie