En 33-årig mand fra Brædstrup blev i nat savet i ansigtet og armen med en motorsav på Islandsvej i Horsens, oplyser lokalpolitiet.
Den 33-årige var en overgang i livsfare efter det blodige angreb, men læger havde i løbet af natten held til at redde mandens liv.
Han befinder sig dog fortsat på intensiv afdeling på hospitalet, og politiet har derfor endnu ikke talt med ham.
Af samme grund svæver det fortsat i det uvisse, hvem der gik til angreb på ham.
Kort før overfaldet befandt manden sig på en virksomhed, hvor han besøgte en medarbejder.
På et tidspunkt kort efter midnat gik den 33-årige udenfor bygningen, og så slog gerningsmanden angiveligt straks til.
Politiet har foreløbig intet bud på årsagen til det voldsomme angreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie