Mand stukket med kniv nær Nørrebroparken i København
En person er søndag blevet stukket med kniv nær Nørrebroparken i København. Vedkommende er kommet alvorligt til skade, men er uden for livsfare. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Steven Knap/Ritzau Scanpix
En 31-årig mand er blevet stukket ned på ydre Nørrebro. Søndag eftermiddag er ingen endnu anholdt.
En mand er søndag blevet stukket med kniv tæt på Nørrebroparken i København.
Det oplyser vagtchef Martin Kajberg.
Det var et vidne, som alarmerede politiet om overfaldet klokken 12.48. Knivstikkeriet skete på Ørholmgade ud for nummer 4, der ligger ved Nørrebroparken.
Offeret på 31 år er kørt til hospitalet, og han er uden for livsfare, oplyser vagtchefen.
Politiet mener, at der står mere end én gerningsmand bag knivstikkeriet, men klokken 15 har ordensmagten ikke nogen specifikke personer i kikkerten endnu, og ingen er anholdt.
Gerningsmanden eller gerningsmændene stak umiddelbart af til fods efter knivstikkeriet.
Men derudover er det ikke meget, Københavns Politi vil sige om episoden, og politiet har ingen kommentarer til, om det vurderer, at sagen har tråde til det kriminelle miljø, ligesom det heller ikke vil sige, om offeret er kendt af politiet.
- Vi kigger på sagen fra alle mulige vinkler, og vi efterforsker videre på fuld kraft. Vi vil gøre vores ypperste for at finde gerningsmændene til det her, siger central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Simonsen.
Der er ingen fare for borgere i området.
- Nej, slet ikke. Det er der intet, der indikerer, siger vagtchefen.
Politiet har kontakt til flere vidner til hændelsen, men hvad de har fortalt, vil han ikke ud med.
Københavns Politi opfordrer alle, der har hørt, set eller i øvrigt har informationer om knivstikkeriet, til at kontakte politiet på telefonnummer 114.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie