Maskerede mænd på knallert skød mod unge i Hundige
Søndag aften modtog politiet en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud ved Gersagerparken i Hundige. Ingen er blevet ramt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skyderi i Hundige skete inden for visitationszone, som ellers har til formål at forhindre skyderier.
En anmeldelse om et skyderi søndag aften i Hundige tegner til at være god nok, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Ingen personer blev ramt ved episoden, som udspillede sig omkring klokken 21.30 søndag aften i Gersagerparken.
- Der er fundet flere patronhylstre dernede, så det ligger fast, at der er blevet skudt, fortæller politiets talsmand Martin Bjerregaard.
Ifølge anmeldelsen var det maskerede mænd på en knallert, som affyrede flere skud i retning af to teenagere.
- Hvad motivet til det kan være, arbejder vi på at finde frem til, lyder det fra Martin Bjerregaard.
Gerningsstedet ligger inden for en såkaldt visitationszone. Zonen blev oprettet 24. september på grund af de seneste bandeoptøjer i København og Hundige.
I zonen har politiet ret til uden videre begrundelse at kropsvisitere enhver og ransage alle køretøjer. Det kræver normalt en konkret mistanke, for at politiet har lov til det, og derfor er en visitationszone også kun midlertidig.
- Det er sket inde i visitationszonen, og den udløber i dag. Så vi er i gang med at vurdere, om den skal forlænges, lyder det fra Martin Bjerregaard.
Bandekonflikten i Hundige og omegn hænger sammen med bandekonflikten i København. Her er banden Brothas ifølge politiet blevet splittet. Det har ført til en række skyderier i København og omegn.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie