Medie: Teenagepiger udskrevet fra sygehus i Esbjerg
De to piger, der lørdag morgen blev indlagt med mistanke om MDMA-forgiftning, er udskrevet igen.
Ifølge JydskeVestkysten er de to teenagepiger, der var indlagt i Esbjerg med mistanke om MDMA-forgiftning, blevet udskrevet igen.
Pigerne var lørdag morgen blevet dårlige efter en fest. De blev indlagt på intensivafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i bevidstløs tilstand.
Lørdag formiddag var de igen ved bevidsthed, og ved aftenstid var de tilsyneladende klar til at blive udskrevet.
Syd- og Sønderjyllands Politi kan ikke umiddelbart bekræfte oplysningen.
- Men det sidste, vi har hørt, er, at de vil blive udskrevet, siger pressekontakt Helle Lundberg.
Ifølge JydskeVestkysten stammer pigerne, der er henholdsvis 15 og 16 år, fra Nordjylland. Men de var til fest på Fanø, da de altså fik det dårligt.
Det står endnu ikke klart, om det rent faktisk var MDMA, der var skyld i deres ildebefindende.
Derfor advarer politiet fortsat om, at der muligvis kan være mere af stoffet i omløb i og omkring Esbjerg.
Natten til torsdag døde en 15-årig dreng fra Haslev, efter at have indtaget MDMA med en kammerat 2. februar.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie