Meget dyr spytklat: Koster hende to års forbud

Arkivfoto: Kim Matthäi Leland

Politiet blev tilkaldt, efter at en ung kvinde havde opført sig mindre heldigt på et værtshus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et par spytklatter udløste tirsdag aften et forbud til en ung, lokal kvinde på et værtshus i Nykøbing.

Politiet blev tilkaldt til værtshuset, fordi en gæst havde spyttet på baren og på gulvet, hvorefter personalet bad den 21-årige om at forlade stedet.

Læs også: Efter optøjer ved boligblokke: Hel bestyrelse trækker sig i frygt

Da politiet kort efter ankom til stedet, stod den unge kvinde udenfor.

Hun blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og fik samtidig et forbud mod at komme på værtshuset i de næste to år, fremgår det af politiets døgnrapport.