To sække med fyrværkeri, som stammer fra det store tyveri i Torrig lige før nytår, er dukket op.
- Onsdag formiddag finder en borger, som er ud at gå tur langs Teglværkssøen i Nakskov to sorte affaldssække i vandet, fortæller Bøje Jørgensen fra Lokal politiet i Nakskov.
Manden fik øje på sækkene tæt ved en lille skrænt ned mod søen. Han trak den ene sæk op og opdagede fyrværkeriet og kontaktede derefter straks politiet.
Sækkene viste sig at indeholde en del fyrværkeri, der i blandt en del romerlys.
- Vi formoder at sækkene er smidt i søen samtidigt med en del af det øvrige stjålne fyrværkeri, som blev fundet i søen tirsdag den første januar, siger Bøje Jørgensen.
Forsvarets Ammunitionsrydning blev i går tilkaldt for at tage vare på fyrværkeriet.
Ved tyveriet kort før nytår blev der foruden en del fyrværkeri stjålet 512 livsfarlige luftbomber fra en fyrværkerifabrik i Torrig. De mest farlige luftbomber fra tyveriet er endnu ikke fundet.
Indtil videre har politiet har anholdt seks personer i sagen, som alle er sigtet i sagen men løsladt igen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie