Midtjyde idømt 14 år: Narkosending fra Holland gik galt
En 28-årig mand skal 14 år i fængsel for at have indsmuglet narko. Foto: Free/Graversen Thomas
GRAVERSEN THOMAS/Free
En 28-årig mand skal 14 år i fængsel for indsmugling og forsøg på import af omkring 38 kilo narko.
I september sidste år forsøgte en 28-årig mand fra Ikast at indsmugle omkring 20 kilo amfetamin og et kilo kokain fra Holland til Ikast.
Det ulovlige foretagende blev imidlertid stoppet af hollandsk politi, og onsdag er Claus Maabjerg Jensen i Retten i Herning blevet idømt en straf på 14 års fængsel.
Straffen er af samme længde, som anklager Mette Fladkjær havde krævet.
Efter at hollandsk politi havde stoppet den store mængde amfetamin, der havde kurs mod Midtjylland, blev dansk politi alarmeret. De kunne dagen efter rykke ud til mandens adresse i Ikast.
Her fandt de 15 kilo amfetamin, 800 gram kokain, 700 gram MDMA og 900 gram heroin.
Der er i alt tale om, at manden er dømt for at have forsøgt eller haft succes med at indføre omkring 38 kilo narko i Danmark.
- Han sagde, at det, der var fundet hjemme hos ham, var noget, han opbevarede for nogen, og han nægtede at have kendskab til det, der blev fundet i Holland.
- Han ville ikke sige noget om, hvem han opbevarede for, siger anklager Mette Fladkjær.
Dermed nægtede manden, at han på nogen måde skulle have indsmuglet narko fra Holland.
Ifølge anklageren er det sjældent, at der bliver beslaglagt så store mængder narkotika.
- Mængden og arten af narkotika er noget af det væsentligste i forhold til strafudmåling, siger Mette Fladkjær
Claus Maabjerg Jensen ankede straks dommen til landsretten.
Tidligere onsdag fik en 40-årig mand også 14 års fængsel i en anden narkosag. Han havde indført 100 kilo amfetamin, som var gemt i højttalere. Han er irakisk statsborger og blev desuden udvist for bestandigt.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie