Militærriffel er stjålet i Vestjylland
Tyv fik fat i våbenskab med M95 militærriffel hos hjemmeværnsmand i Stoholm. Politiet efterlyser vidner.
En eller flere tyve har fået fingre i et militært våben ved et indbrud i Stoholm, og lørdag beder politiet om hjælp til opklaring af sagen.
Indbruddet er sket i en villa på Vesterled i Stoholm fredag efter klokken 17.
Her blev der stjålet et våbenskab, som indeholdt en M95 militiriffel, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Ejermanden er med i Hjemmeværnet, bekræfter politiets vagtchef, Bjarne Askholm.
Lørdag morgen blev våbenskabet fundet cirka 15 kilometer vest for Stoholm.
Det lå på en parkeringsplads ved Stubbegård Kloster ved Sevel. Skabet var brudt op, og riflen var væk.
Politiet håber, at vidner vil henvende sig, hvis de har set noget enten i Stoholm eller på parkeringspladsen ved Sevel.
Våbnet er dog ikke funktionsdueligt. Bundstykket mangler, oplyser politiets vagtchef lørdag eftermiddag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie