Minkavler risikerer at få fængselsstraf
Retten i Holstebro skal senere i april afgøre, om 56-årig mand skal idømmes bøde og fængsel.
En minkavler risikerer at få bøde og fængselsstraf, fordi han blev afsløret i at holde mink i det sene efterår 2021 og dermed overtrådte loven.
Straffesagen mod manden fra Thyholm behandles af Retten i Holstebro 17. april, skriver Ekstra Bladet.
Det var Fødevarestyrelsen, som ved et kontrolbesøg 6. december 2021 opdagede, at der var i alt 126 mink på farmen.
Den tiltalte 56-årige mand har ifølge Ekstra Bladet tidligere forklaret, at minkene ikke var hans egne, og at han blot holdt dem for andre.
Derimod har chefen for Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold udtalt, at man vurderede, at minkene blev holdt med henblik på erhvervsmæssig opdræt, og at der derfor var tale om en lovovertrædelse.
Ifølge anklagemyndighedens påstand skete lovovertrædelsen "for at opnå økonomisk vinding", fremgår det af tiltalen, som blev rejst tilbage i december sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie