Motorcykelbetjent kørte galt efter knivstik mod søstre
Da en motorcykelbetjent skulle eskortere en ambulance med en såret kvinde til Rigshospitalet, kom han selv ud for en ulykke. Foto: Free/Colourbox.com
Free/Colourbox.com
Betjent, der ledsagede ambulance med hårdt såret kvinde, kørte galt. Betjenten og søstre er uden for livsfare.
Da en motorcykelbetjent mandag morgen skulle eskortere en ambulance med en hårdt såret kvinde til Rigshospitalet, kom han selv til skade i en trafikulykke.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Ulykken fandt sted klokken 07.47 på den tæt trafikerede motorvej i retning mod København, fortæller pressekonsulent ved Nordsjællands Politi Henriette Døssing.
- Han kører udrykning i den meget tætte trafik og kører op i en bil bagfra. Herefter bliver han bragt til Rigshospitalet, fortæller hun.
Betjenten er uden for livsfare.
I den ambulance, som motorcykelbetjenten skulle eskortere, befandt sig en kvinde, som var blevet stukket med kniv tidligt mandag morgen.
Ifølge Nordsjællands Politi kom der klokken 6.54 en anmeldelse om knivstikkeri i en lejlighed i boligområdet Vapnagård i Helsingør.
To søstre var blevet overfaldet med kniv, og politiet har en mistænkt gerningsmand i søgelyset. Han nåede at flygte fra stedet, inden politiet nåede frem til adressen.
Den ene kvinde blev bragt til Nordsjællands Hospital i Hillerød, mens den anden, som var værst tilredt, blev kørt til Rigshospitalet.
Begge kvinder er ifølge politiet udenfor livsfare.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie