Motorcyklist alvorligt kvæstet i ulykke med personbil
En motorcyklist er mandag fløjet med helikopter til behandling på Rigshospitalet med alvorlige kvæstelser. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En motorcykel ramte en bil, der var ved at lave en U-vending i Ringsted. To personer er blevet kvæstet.
En mandlig motorcyklist blev mandag eftermiddag fløjet til Rigshospitalet med helikopter efter en trafikulykke på Nordre Ringvej i Ringsted.
Manden er 35 år. Han er alvorligt kvæstet, men er uden for livsfare.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
En kvindelig passager på motorcyklen kom lettere til skade ved ulykken og blev kørt med ambulance til behandling på et sygehus.
Udover motorcyklen var en bil involveret i ulykken, fortæller vagtchef Henrik Jørgensen. Bilen blev ført af en 68-årig mand.
- Ulykken sker, da bilen laver en U-vending, og motorcyklen kommer kørende og rammer siden af bilen, siger Henrik Jørgensen.
På grund af ulykken blev Nordre Ringvej spærret for al trafik mellem rundkørslen ved Nørregade/Skt. Jørgens Allé og Klosterparks Allé.
Omkring klokken 17 blev strækningen genåbnet, da politiet og en bilinspektør var færdige med deres undersøgelser på ulykkesstedet.
Bilisten kom ikke til skade ved sammenstødet.
De pårørende til de kvæstede personer er blevet underrettet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie