Motorcyklist i livsfare efter ulykke

Ulykken skete i krydset Ringvejen/Lægårdsvej. En 73-årig kvinde i en personbil foretog et venstresving i krydset, men overså motorcyklisten, som kom fra den modsatte retning og kørte ind i højre side af personbilen.

- Manden brækkede bækkenet og blødte kraftigt. Han er indlagt i Aarhus, hvor lægerne fortsat kæmper for hans liv. Desværre ser vi den slags grimme ulykker med motorcyklister hvert eneste forår, siger vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.

Føreren af personbilen kom ikke noget til.

/ritzau/

En 39-årig mand fra Karup svæver i livsfare, efter at han først på eftermiddagen kørte galt på en motorcykel i Holstebro.

Offentliggjort Sidst opdateret