Mystik om fængsling af terrorsigtet

Et slør af mystik hænger over Retten i Glostrup efter fængslingen af en 37-årig svensk-tunesisk mand, der er sigtet for at have deltaget i et terrorkomplot mod Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ved fredagens retsmøde kom det nemlig frem, at anklager Helene Schrøder vil afhøre manden om detaljer i sagen, som de øvrige sigtede i sagen ikke må kende til.

Derfor forlangte anklageren, at de øvrige sigtede i sagen ikke må få kendskab til nogle detaljer i sagen.

De øvrige sigtede var ikke til stede ved retsmødet, men det var deres advokater. På grund af de lukkede døre kan Helene Schrøder ikke oplyse, hvorvidt de sigtede ønskede selv at være til stede ved retsmødet.

Hun kan heller ikke oplyse om, hvorvidt kravet om hemmeligholdelse af oplysninger også gjaldt de øvrige sigtedes forsvarsadvokater. Og det er også hemmeligt, hvad retten besluttede omkring striden.

I sagens natur vil Helene Schrøder heller ikke fortælle om karakteren af de oplysninger, som ikke tåler at blive lagt åbent frem på nuværende tidspunkt.

Hemmelighedskræmmeriet skyldes de lukkede døre i sagen. Dørlukning sker ofte under de indledende retsmøder i en sag. Formålet er at give politiet de bedst mulige betingelser for at efterforske sagen uforstyrret.

Politiet og anklagemyndigheder begærer dørene lukket, når de mener, at de oplysninger, som bliver fremlagt under et retsmøde på en eller anden måde kan påvirke efterforskningen, hvis de slipper ud.

Det kan for eksempel være, at de sigtede i en sag får lejlighed til at samstemme deres forklaringer, og det kan i værste fald spolere politiets efterforskning.

Konsekvensen af de lukkede døre er, at offentligheden må vente med at få at vide, hvad der er blevet sagt, indtil sagen er så fremskreden, at retten eller politiet selv vurderer, at oplysningerne godt kan offentliggøres.

/ritzau/