En dommer gik over stregen, da hun i en privat sag benyttede sig af Københavns Byrets brevpapir. "Utilbørligt", lyder det i en afgørelse fra Den Særlige Klageret, som derfor udtrykker sin misbilligelse af dommerens adfærd.
Retsassessorens søn og svigerdatter var indblandet i en sag ved fogedretten, og for at hjælpe parret skrev hun et brev til den advokat, der repræsenterede sønnens og svigerdatterens modpart. Formålet var at få undersøgt, om der var mulighed for et forlig.
Parrets modpart klagede derefter til Den Særlige Klageret, som blandt andet behandler klager over dommere. Selv om han egentlig havde overtrådt fristen, har klageretten besluttet at vurdere forløbet.
Det er kritisabelt, at hun "anvendte Københavns Byrets brevpapir i en situation af privat karakter som den foreliggende," lyder det.
Det sker meget sjældent, at dommere får "næser" i klageretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie