Naturbrand blev hurtigt slukket
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Det er ikke just tørt i naturen for tiden, men brandvæsnet måtte alligevel rykke ud til en mindre naturbrand sent torsdag formiddag.
Februar måned var, som vi tidligere har omtalt her på folketidende.dk, den vådeste måned i to år. Så på den baggrund skulle man ikke tro, at der kunne opstå en brand i naturen allerede i begyndelsen af marts.
Men det var ikke desto mindre en melding om en naturbrand, som brandfolk fra Falck i Nakskov og Lolland-Falster Brandvæsen blev kaldt ud til torsdag ved 11.45-tiden.
Indsatsleder Anders Wede Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller, at der var gået ild i noget græs i vejkanten ved Abildtorpevej lidt udenfor Nakskov. Det var nogle forbipasserende, der opdagede branden og slog alarm.
Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden. Årsagen til branden kendes ikke.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie