Norsk kvinde fundet død med dansk mand: Døde formentlig af kvælning
I januar i år blev en 19-årig norsk kvinde og hendes 20-årige danske kæreste fundet døde i lejlighed i Bergen.
En 19-årig norsk kvinde, der i januar blev fundet død i Bergen sammen med sin 20-årige danske kæreste, er højst sandsynligt død af kvælning.
Det skriver det norske medie NRK på baggrund af en pressemeddelelse fra norsk politi.
- Retsmedicinerne konkluderer, at kvinden højst sandsynligt døde af kvælning som følge af tryk mod halsen. Præcis hvordan det er sket, har vi ikke fået svar på, lyder det i pressemeddelelsen.
Den danske mand blev kort efter fundet af de to formelt sigtet for drab. Politiet oplyste, at det arbejdede ud fra en hypotese om drab og selvmord.
Det var 31. januar i år, at de to blev fundet døde i en lejlighed i den norske by Bergen.
I starten af februar oplyste politiet, at den 20-årige danske mand havde selvpåførte skader, da han blev fundet død.
10. marts lød det fra politiet, at det sidste livstegn fra de to var 25. januar.
Politiets hypotese er, at kvinden blev dræbt om eftermiddagen eller aftenen 25. januar. Kæresten døde 30. januar.
Efterforskningen har vist, at manden formentlig ikke forlod lejligheden siden 25. januar, og at han ikke forsøgte at skaffe hjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie