I lyset af den seneste tids mange skyderier lægger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg nu op til en omfattende omorganisering af politiets indsats mod bandekriminalitet, skriver Politiken.
På et møde fredag vil rigspolitichefen forelægge en helt ny plan for bandebekæmpelse for justitsminister Brian Mikkelsen (K).
Jens Henrik Højbjerg vil ikke fortælle, hvad den nye plan konkret indeholder. Men han understreger, at den er blevet til i tæt dialog med Justitsministeriet.
Politiken erfarer, at Rigspolitiet vil oprette en ny særlig enhed "med et stort antal politifolk", som skal se på, hvordan banderne opererer for på den måde at komme dem i forkøbet, inden skyderierne brager i gaderne.
Ifølge avisens oplysninger har flere ledende politifolk i længere tid efterlyst en mere efterretningsbaseret enhed.
Flere centralt placerede kilder i politiet siger, at det ikke længere er nok at efterforske, når skuddene er faldet. Nye alternative metoder som øget overvågning og større brug af meddelere skal i stedet gøre, at politiet kan gribe ind tidligere.
Rigspolitichefen ønsker ikke at udtale sig om, hvor ressourcerne til den ny og omfattende plan skal komme fra.
Men Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører Peter Skaarup peger på, at der allerede i Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en enhed med speciale i organiseret kriminalitet.
- Og man kunne jo godt forestille sig, at de kunne komme i spil til den ny enhed, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie