Nyt fællesmøde på Christiania førte ikke til nye tiltag
Efter nedrivningen af hashboder i Pusher Street mødtes beboerne fredag aften for at drøfte situationen.
Christianitternes beslutning om at rydde boderne på Pusher Street fredag er ved et fællesmøde fredag aften ikke blevet fulgt op med nye initiativer fra beboerne.
I hvert fald ikke initiativer, som endnu skal meldes ud. Det oplyser talsmand Risenga Manghezi.
- Nej, der kommer ikke noget nyt i aften (fredag, red.), så det er stadig presseudtalelsen fra i går (torsdag, red.), der er gældende. Og der kommer nok heller ikke noget nyt fra os i morgen (lørdag, red.), siger han.
Torsdag aften meddelte beboerne efter et møde på Christiania danskerne, at hvis man ville hjælpe fristaden, skulle man stoppe med at købe sin hash i Pusher Street.
Og fredag morgen tog beboerne så sagen i egen hånd og rev boderne ned. Christianitterne vil have fristaden ud af kløerne på den organiserede kriminalitet, der hvert år omsætter for millioner i Pusher Street.
- Vi bilder os ikke ind, at vi kan smide hashhandlen ud af Christiania for evigt eller sørge for, at der aldrig kommer hashboder her igen. Det her er en reaktion, og vi må se, hvad der så sker. Vi holder fællesmøde i aften, og så tager vi den derfra.
Vagtchefen ved Københavns Politi oplyser natten til lørdag, at politiet ikke er til stede i området i større grad end på en normal fredag aften.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie