Ødelagt togstrækning er klar igen før jul
Jernbanen mellem Farris og Sommersted i Sønderjylland er igen klar til drift den 19. december efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog.
Det oplyser Banedanmark.
Umiddelbart efter afsporingen gik forberedelsen af udbedringen af skaderne i gang.
Mandag eftermiddag gik de første hold i gang med at udskifte 11.000 sveller på den beskadigede jernbanestrækning.
- Alle sveller på den knap syv kilometer lange strækning er kappet over, og sporet er i så dårlig stand, at vi ikke kan rykke ud med et sporombygningstog, men må skifte svellerne manuelt.
- Vinteren er sat ind, og vejret kan i værste fald forsinke arbejdet betydeligt, idet vi kan stå i den situation, at vi ikke kan svejse skinnerne sammen eller ballasten er frossen, så sporerne ikke kan justeres og dermed åbnes for togtrafik.
- Med det forbehold, så forventer vi lige nu at åbne sporet igen onsdag den 19. december - i tid til juletrafikken for passagerer, og så banen igen hurtigst muligt kan bruges til at få gods til og fra Danmark, siger sporchef i Banedanmark, Steen Kristensen.
Alle passagertog mellem Vamdrup og Vojens er indtil videre erstattet med busser frem til banen igen kan åbne.
For godstrafikken er der blevet skabt en alternativ rute via Bramming og over grænsen mellem Tønder og Niebüll.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie