Når politikerne er rejst hjem, er Københavns Politi ikke færdige med klimatopmødet. Folketingets Ombudsmand kræver nu svar på en række spørgsmål om de mange anholdelser under topmødet.
Ombudsmanden har tidligere interesseret sig for selve klimafængslet i Valby, men nu gælder det forløbet ude på gaderne, hvor langt over 1000 personer er blevet anholdt. Især under den store masseanholdelse på Amagerbrogade lørdag kom aktivister til at vente i timevis. De sad frysende i op til fire timer på den kolde jord uden mulighed for at komme på toilettet.
Nu kræver ombudsmanden svar på, hvor mange der måtte sidde i mere end en time, før de blev transporteret væk. Samtidig vil han vide, om politiet sørgede for vand og isolerende siddeunderlag til de anholdte, og hvor mange der ikke fik mulighed for at komme på toilettet.
Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen spørger også politiet, om nogle af de mange anholdte havde brug for lægehjælp.
Politiet har tidligere erkendt, at det tog for lang tid at få transporteret de anholdte væk. Ved de senere demonstrationer under topmødet havde man blandt andet sørget for underlag, som aktivisterne kunne sidde på, før de blev ført bort.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie