Øst-kriminalitet stiger

De kriminelle fra Østeuropa begår ifølge statistikkerne alle typer af kriminalitet - men mest tyverier fra butikker, indbrud og ikke mindst biltyverier. Hvert år forsvinder således 200 biler ud af Sjælland - og langt de fleste havner som reservedele, der bliver solgt på sorte markeder i Østeuropa.

TV2 ØST har besøgt et af markederne i den polske by Poznan, med skjult kamera, og fik på besøget på markedet tilbudt hele instrumentbrætter med alt til 2.000 kroner, airbags til alle bilmodeller for nogle hundrede kroner, og en 1,9 TDI motor for 4.000 kroner.

Alene i forhold til sidste år har politiet i Sydsjællands - og Lolland Falsters Politi sigtet over 40 procent flere østkriminelle i årets første otte måneder. I hele politikredsen blev 98 østkriminelle således sigtet i de første 8 måneder af 2009, mens 139 blev sigtet i de tilsvarende måneder i 2010. Også Midt- og Vestsjællands politi melder om stigninger.

Foto: Arkivfoto: Mogens Thomsen

Kriminelle fra Østeuropa hærger på Vest - og Sydsjælland samt Lolland Falster. Det viser tal, som de to politikredse i regionen har beregnet for TV2 ØST - og problemet er stigende.

Offentliggjort Sidst opdateret