En dømt pædagogmedhjælper fra en institution i Beder ved Århus slipper for igen at skulle for retten i en sag om overgreb mod et barn.
I 2007 blev manden idømt fængsel i tre år i en af de hidtil groveste sager om seksuelle overgreb på børn i en institution.
I sommer anmeldte et forældrepar, at deres barn havde været udsat for en yderligere krænkelse.
Selv om barnet har forklaret om sagen, vurderer juristerne ved Østjyllands Politi, at der ikke er grund til at rejse en ny straffesag.
De nye oplysninger vil nemlig ikke ændre ved den straf, som den nu 31-årige allerede er blevet idømt, såfremt retten skulle finde ham skyldig, lyder begrundelsen fra politifuldmægtig Signe Mikkelsen.
Pædagogmedhjælperen blev i den oprindelige sag dømt for blufærdighedskrænkelse og anden kønslig omgang end samleje med i alt 14 børn mellem tre og seks år.
Desuden blev han dømt til at betale en samlet godtgørelse for tort på 330.000 kroner til sine ofre.
Han erkendte kun en meget lille del af tiltalen. Under sagen kom det frem, at han følte sig skamfuld over at være tiltrukket af små børn. Han lider af en "skizoid personlighedsforstyrrelse."
Sagen førte til en større undersøgelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie