Påkørt i Svingelen

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Mand blev påkørt i sit arbejdskøretøj mens han lagde asfalt, hvorefter gerningsmanden stak af fra stedet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 54-årig mand fra Søllested blev onsdag eftermiddag påkørt i et arbejdskøretøj, mens han var beskæftiget med at lægge asfalt i Svingelen i Nakskov.

Påkørslen skete i svinget ved restaurant Skovridergården, hvor en sølvfarvet Peugeot hatchback kom rundt med for høj fart.

Bilen, der blev ført af en mand med hvid kasket, rev venstre sidespejl af ladbilen - og stak af fra stedet.