Påsat brand i Glostrup gik ud over en Harley og en BMW
Politiet forsøger at opklare en sag om brandstiftelse hos bilforhandler hos Glostrup i juni.
Politiet er tilsyneladende ved at opklare en brandstiftelse hos en bilforhandler i Glostrup i sommer, hvor en Harley-Davidson motorcykel og en bil af mærket BMW fik skader.
Onsdag er en 24-årig mand blevet varetægtsfængslet i sagen af Retten i Glostrup, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Ifølge sigtelsen var han sammen med mindst to andre, da der blev sat ild på Lux Autohus på Hovedvejen i Glostrup sidst på aftenen 15. juni.
Mændene havde brændbar væske og en hammer med på missionen, mener politiet.
Ilden hærgede udstillingslokalet samt motorcyklen og BMW'en, og der skete skader for cirka 700.000 kroner.
Derimod mislykkedes forsøget ifølge politiet på at sætte ild på en Audi A6, en Porsche og en Audi A4, som var parkeret på adressen.
Hvad motivet ifølge politiet skulle være, er uklart. Retsmødet er foregået bag lukkede døre. Den 24-årige nægter sig skyldig, oplyser politikredsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie