Person mister livet i voldsom brand på Bornholm
Brandvæsnet på Bornholm rykkede natten til lørdag ud til en voldsom brand. En person er omkommet. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/arkiv/Free
Colourbox/Free
Et hus i Sorthat-Muleby på Bornholm var overtændt, da brandfolk nåede frem til stedet natten til lørdag.
En person har mistet livet i en brand på Bornholm natten til lørdag.
En villa brød i brand efter midnat, og da brandfolk havde fået slukket ilden og kunne komme ind i huset, fandt de liget af en person.
Det skriver Bornholms Tidende.
Den voldsomme brand brød ud i et hus på Mulebyvej i landsbyen Sorthat-Muleby cirka fem kilometer nord for Rønne.
Alarmen om branden kom klokken 02.49. Da brandfolk kom frem til adressen og gjorde klar til at få bugt med ilden, var huset overtændt.
Selv om hele villaen stod i brand, lykkedes det at få ilden under kontrol.
Til Bornholms Tidende fortæller indsatsleder Kim Riis fra Bornholms Brandvæsen, at man fik dæmpet flammerne forholdsvis hurtigt.
Da temperaturen var dalet lidt i huset, kunne brandfolkene komme ind. Der fandt de liget af en person. Den omkomnes identitet er lørdag morgen ikke endeligt fastslået.
Der kommer formentlig også til at gå lidt tid, før man får svar på det. Det oplyser vagtchef ved Bornholms Politi Alexander Voltov.
- Der går nok 14 dages tid, før man er færdig med de retskemiske undersøgelser. Vi kan ikke svare på, hvem der er omkommet derude. Det er en retsmediciner, der skal tage sig af det, siger vagtchefen til Ritzau.
Politiet kender ikke årsagen til branden. Teknikere fra Sjælland skal nu til øen for at fastslå, hvad der antændte huset.
- Vi skal have teknikere herover. De er specialiserede i at lave brandundersøgelser, siger Alexander Voltov.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie