Person påkørt - tog holdt stille mellem Nyborg og Odense
Togene holdt tidligt tirsdag aften stille mellem Odense og Nyborg efter personpåkørsel, oplyser DSB. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En person blev tirsdag påkørt ved Odense. Derfor holdt togene stille mellem Odense og Nyborg i en time.
I omkring en time tidligt tirsdag aften holdt togene stille mellem Odense og Nyborg.
Det skyldtes en personpåkørsel ved Odense, oplyser DSB.
Derfor blev der indsat togbusser. Omkring en time efter ulykken, skriver DSB, at togene så småt begynder at køre igen.
- Togene begynder så småt at køre mellem Odense og Nyborg efter en personpåkørsel tidligere. Togbusserne kører desuden på strækningen til cirka klokken 19, lyder meldingen fra DSB klokken 18.33.
Fyns Politi har oplyst, at personpåkørslen er sket på togsporet cirka en kilometer øst for Odense Banegård.
- Politi og redning arbejder på stedet. Der kan i øjeblikket IKKE oplyses yderligere i sagen, lød det fra politiets vagtchef i et tweet lidt før klokken 18.
Lidt senere lyder meldingen fra politiet, at undersøgelserne på stedet har vist, at der var tale om en tragisk ulykke, som politiet ikke beskriver nærmere.
- Ingen tegn på, at der skulle være tale om en forbrydelse, skriver politiet på Twitter.
Politiet oplyser dog, at personen er afgået ved døden. Afdødes pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet tirsdag aften.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie