PET har 50 ekstremister i exitprogram

PET har ikke tidligere givet detaljer om indsatsen, men Anja Dalgaard-Nielsen, som er chef for PETs afdeling for forebyggende sikkerhed, fortæller til Politiken, at tjenesten har succes med at få ekstremisterne i tale.

- Da vi startede exitprogrammet, tænkte vi først: Hvad skulle dog få dem til at tale med os? Men vi fandt hurtigt ud af, at det er der faktisk en del af dem, som gerne vil, siger Anja Dalgaard-Nielsen til Politiken.

I målgruppen for exitprogrammet er både radikaliserede unge, som endnu ikke har foretaget sig noget ulovligt, og flere islamister, som er idømt lange fængselsstraffe for at planlægge terrorangreb i Danmark.

Exitstrategien går ikke ud på at tilbyde ekstremisterne en ny identitet, sådan som man kender det fra bandeexitprogrammer.

Strategien går ud på, at PET henvender sig til personerne og gennem åbne og anerkendende samtaler forsøger at trække dem væk fra det ekstremistiske miljø.

Ifølge PET spiller ideologien en rolle for folk i ekstremistiske miljøer, men ideologi er kun én faktor, og det er meget vanskeligt at ændre folks grundholdninger.

- Du kan ikke overbevise folk om, at de tager fejl. Vi skal ikke have teologiske diskussioner med dem, og hvis vi tager en konfrontatorisk samtale med en overbevist islamist, så kommer vi ingen vegne, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

- Formentlig vil det bare ofte bekræfte deres verdensbillede, siger hun.

Derfor forsøger PET i lige så høj grad at fokusere på andre faktorer, som har betydning. Det kan for eksempel handle om at overbevise en militant islamist om, at hans valg har konsekvenser for hans børn.

Det er svært at måle resultaterne af exitsamtalerne, men ifølge Anja Dalgaard-Nielsen er der ingen tvivl om, at indsatsen virker.

Hun fortæller, at der er terrordømte, som efter samtaler med PET har afvist at få besøg i fængslet af ekstremistiske venner, og at nogle få danske muslimer har droppet planer om at rejse til Syrien efter exitsamtaler.

/ritzau/