- Vi sigter ham for voldtægtsforsøg og drabsforsøg, subsidiært rå og særlig farlig vold, fortæller vicepolitiinspektør Flemming Poulsen fra Nordsjælland Politi.
Overfaldet fandt sted ved to-tiden natten til lørdag i det hus i Allerød, hvor den 17-årige pige bor med sine forældrene.
Ifølge politiet havde hun slået op med den 12 år ældre mand, men han havde fået lov at komme på besøg hos hende.
Ud på natten forsøgte han så at få sex med kvinden ved at trække hendes bukser af.
- Hun gør voldsom modstand, og så giver han hende et slag på munden og nikker hende en skalle. Hun får drejet hovedet, så den rammer hende på kinden, siger Flemming Poulsen.
Da pigen skriger op, tager den 29-årige ifølge politiet kvælergreb om halsen på hende.
- Han tager fat med begge hænder i et halvt minut, så hun får punktformede blødninger i øjnene, på kinderne og på halsen, fortæller vicepolitiinspektøren.
Manden stikker efterfølgende af fra stedet, men lørdag formiddag lykkedes det politiet at anholde ham i hans hjem i Roskilde.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie