Politi advarer om svindel begået mod især ældre
Svindlere forsøger at lokke kort- og kontooplysninger ud af især ældre, advarer Nordjyllands Politi. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nordjyllands Politi har haft tre tilfælde på to timer, hvor ældre er blevet snydt til at give kortoplysninger.
Nordjyllands Politi advarer om, at der i øjeblikket foregår bedrageri i Aalborg-området, hvor især ældre bliver snydt til at dele deres kortoplysninger.
Inden for to timer har politikredsen haft tre tilfælde, lyder det i et opslag på det sociale medie X.
Her er der tale om personer, som er henholdsvis 85, 86 og 91 år gamle, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen til Ritzau. Ifølge ham er der tale om "dygtige og snu" kriminelle.
Politiet har endnu ikke et overblik over, hvor store beløb det drejer sig om i de tre tilfælde, men politiet efterforsker det "på fuldt tryk".
Vagtchefen forklarer videre, at ofrene bliver snydt ved, at de bliver ringet op af personer, der udgiver sig for at være fra banken.
De fortæller, at der bliver hævet uretmæssigt fra ens konto, og for at de kan stoppe det, skal de bruge ens kortoplysninger og koder. Herefter får man fortalt, at der kommer nogle fra banken og henter ens betalingskort.
- Nogle gange bliver folk besnakket, og så giver de disse oplysninger, fordi de tror, der bliver ringet fra banken. Og i nogle af tilfældene, kommer der også folk ud til den for at få kortet udleveret.
- Det sker jævnligt, og nogle gange er det tusindvis af kroner, der bliver bedraget for, siger Karsten Højrup Kristensen og understreger, at det er et problem over hele landet.
Ifølge vagtchefen er der tale om "dygtige og snu" kriminelle, og han opfordrer til, at man hurtigt afbryder opkaldet.
- Banken vil aldrig ringe og spørge efter kort- og kontooplysninger over telefonen, siger han.
Nordjyllands Politi anbefaler også, at man orienterer sine ældre pårørende om disse kriminelle personer.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie