Politi anholder to mænd i Bandidos-klubhus i Hvidovre
To mænd er anholdt for "et mistænkeligt forhold" i et klubhus i Hvidovre. Politiet holder oplysninger tæt.
Københavns Vestegns Politi har anholdt to mænd i et klubhus for Bandidos i Hvidovre.
Det oplyser vagtchef Søren Uhre.
Af hensyn til efterforskningen ønsker politiet torsdag aften ikke at oplyse, hvad de to mænd sigtes for.
- På baggrund af en anmeldelse om et mistænkeligt forhold, har vi været ude at undersøge det. Det har medført, at vi har anholdt to personer, siger vagtchefen.
Han forventer, at de to personer vil blive fremstillet i et grundlovsforhør med henblik på at kræve dem varetægtsfængslet.
- Det er til juridisk vurdering, men det forventer vi, siger Søren Uhre.
De to personer er blevet anholdt i et klubhus for Bandidos. Det ligger på Kirkegade i Hvidovre, men politiet ønsker ikke at oplyse, hvilken relation de to personer har til Bandidos.
- Det kan jeg ikke bekræfte, men i kraft af at det er to personer, der er anholdt i klubhuset, så har de i hvert fald en eller anden relation, siger vagtchefen.
Af hensyn til efterforskningen ønsker politiet heller ikke at oplyse mændenes alder.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie