Politi beslaglægger hundredvis af ulovlige kanonslag
I Aabenraa Kommune har de ulovlige kanonslag været et stigende problem (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Siden den 15. oktober har Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagt 293 ulovlige kanonslag i Aabenraa Kommune.
Syd- og Sønderjyllands Politi har lørdag aften beslaglagt hundredvis af ulovlige kanonslag ved en ransagning i Tinglev.
En person er blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Helt præcist er der tale om 178 fabriksfremstillede kanonslag.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ransagningen er sket på baggrund af politiets indsats mod den seneste tids uro i Aabenraa. Her har der været flere anmeldelser om bilræs og affyring af kanonslag omkring den centrale del af byen.
Det er en gruppe unge mennesker, der skaber utryghed i området, og derfor har politiet sat ind med en større indsats.
- Vi fortsætter den massive indsats for at sikre ro og orden i Aabenraa. Vi tolererer ikke den utryghedsskabende adfærd og griber konsekvent ind over for den. Det siger leder af beredskabet ved Syd- og Sønderjyllands Politi politiinspektør Tage Jehn i pressemeddelelsen.
Fra den 15. oktober til i dag har Syd- og Sønderjyllands Politi beslaglagt 293 ulovlige kanonslag i Aabenraa Kommune.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie