Politi dømt for ulovlig masseanholdelse

Ifølge dommen burde politiet have nøjedes med at kropsvisitere demonstranterne i stedet for at berøve dem friheden. Og demonstranternes advokat, Christian Dahlager, er tilfreds med afgørelsen.

- Dommeren siger meget klart, at den går altså ikke med at frihedsberøve alle og slå alle over en kam, bare fordi man mener, at der er noget galt et eller andet sted, siger han til Ritzau.

På Politigården siger chefanklager Carsten Egeberg, at han ikke umiddelbart har kommentarer til afgørelsen.

Politiet mente, at man var i sin gode ret til at foretage en såkaldt administrativ frihedsberøvelse af demonstranterne for at sikre ro og orden.

Ifølge politiet tilhørte de anholdte en såkaldt sort blok, som udgjorde en hård kerne af uromagere ved demonstrationen.

Politiet kan ved de såkaldte administrative frihedsberøvelser tilbageholde folk i op til 12 timer, men hvis et mindre indgreb kan sikre ro og orden, skal politiet nøjes med det.

Og det er netop tilfældet i denne sag, hvor det altså ifølge Københavns Byret havde været tilstrækkeligt at kropsvisitere demonstranterne.

Retten siger dermed god for, at politiet greb ind over for demonstrationen, men kritiserer politiet for at have grebet for drastisk ind.

Retten dømmer desuden Københavns Politi til at betale erstatning til de demonstranter, som nu har rettens ord for, at de ikke burde være blevet frihedsberøvet.

Erstatningerne ligger på mellem 2400 og 3500 kroner pr. person. Byretten har bestemt, at personer, som har været tilbageholdt i mere end fem timer, skal have 3500 kroner i erstatning.

Dommen lægger sig op ad en afgørelse fra Østre Landsret i februar. Her blev politiets frihedsberøvelse af hundredvis af demonstranter ved klimatopmødet COP15 i 2009 stemplet som ulovlig.

Det har siden udløst erstatninger for 4,3 millioner kroner.

Christian Dahlager mener, at onsdagens dom set i forlængelse af COP15-sagen er et udtryk for, at domstolene værner om den grundlovssikrede ret til at demonstrere.

- Det betyder, at man ikke skal være bange at deltage i en demonstration, fordi man frygter, at man bliver frihedsberøvet, hvis der skulle være nogen til stede, som laver ballade, siger Christian Dahlager.

Ifølge advokaten kan dommene også opfattes som en kritik af den lov, Politiloven, som gør det muligt for politiet at foretage de administrative frihedsberøvelser.

- Den lov virker simpelthen ikke. Man er i konflikt med en grundlæggende ret til at demonstrere og ytre sig, og så nytter det ikke noget med en afpillet lov, der skal give politiet mulighed for at knægte den ret, siger advokaten.

/ritzau/